Lokalarkiverne har tre hovedformål:
-Indsamling
-Bevaring
-Formidling
Dens hjemsted er Aktivitetshuset i Ullerup.
Foreningen dækker sognene Nybøl, Sottrup og Ullerup.
Foreningen blev oprettet 10.04.1992 ved en sammenslutning af
de eksisterende foreninger i kommunen.
Indsamling, bevaring og formidling hænger uløseligt sammen. Ingen formidling uden indsamling,
ingen indsamling uden viden, og ingen arkivmaterialer uden en ordentlig opbevaring,
for arkivalierne skal også gerne være til rådighed for vore efterkommere.
I Danmark er der ca. 550 lokalarkiver. De er organiseret på forskellig vis:
kommunale, selvejende institutioner, foreningsdrevne, biblioteks- eller museumstilknyttede.
Alle steder er det sikret, at lokalarkivernes samlinger er offentligt eje, så alle kan bruge materialet,
og ingen kan sælge ud af samlingerne.
Landets ældste lokalarkiv blev oprettet i 1937, men de fleste lokalarkiver er opstået efter kommunalreformen i 1970.

Hvad laver de på lokalarkivet?
Lokalarkiver varetager bevaringen af en del af den lokale kulturarv sammen med andre kulturinstitutioner.
Det lokalhistoriske arkiv er en del af lokalsamfundets ”fælles hukommelse” – et sted,
hvor vi som borgere kan søge viden om vores lokale kulturhistorie.
Omdrejningspunktet for arkivernes virke er et lokalområdes skriftlige historiske materiale
til forskel fra eksempelvis museerne, der først og fremmest indsamler genstande.
Lokalarkiverne rummer en unik samling af historisk materiale, der fortæller om livet i et
bestemt område, og arkivmaterialets mange spændende oplysninger kan bruges på vidt
forskellige måder og til vidt forskellige formål.
Derfor samarbejder arkiverne også med forskellige brugere, høj og lav, ung og gammel
og på mange forskellige måder.
På denne måde er lokalarkiverne med til at udføre et stort folkeoplysende arbejde for alle,
der er interesseret i deres lokalområde.
Lokalarkivernes samlinger er til rådighed for alle. Der er offentlig adgang og det er gratis at
bruge arkivet – dog betales for fotokopier og lignende.